SEO

analyse + aktivitet + evaluering

Nettet er kæmpe stort og vokser eksplosivt. Det indekserede net, altså den del af internettet, som er søgbar, har billioner af sider. Du kan derfor ikke regne med at din hjemmeside automatisk vises i Googles søgeresultater, og da slet ikke på første side. Jeg oplever, at det i stigende grad er nødvendigt at gøre en ret aktiv indsats for, at hjemmesider vises fornuftigt i søgeresultaterne på Google, også på meget specifikke søgninger som for eksempel jeres firmanavn.

Mine kompetencer dækker over onpage SEO og/eller teknisk SEO. Det betyder den del af søgemaskineopdateringen, som foregår på jeres hjemmeside. Det kan være metadescriptions, ændringer i html-tags, søgeordsanalyse, fjernelse af duplicate content, hastighedsoptimering m.m.

Sådan fungerer det

En aftale starter som regel ved, at I tager kontakt til mig, så drøfter vi jeres behov og muligheder. Vi også aftale et møde på mit kontor eller hos jer. Hvis vi finder frem til, at der er grundlag for et samarbejde, vil jeg bruge nogle timer på at gå jeres hjemmeside igennem og komme med forslag til hvilke tiltag, der er relevante at sætte i gang for at forbedre jeres SEO. Det kan også være, at I har nogle helt konkrete ønsker til ændringer, eller I benytter et marketingsbureau, som har nogle konkrete forslag til forbedringer, hvor I mangler en til at udføre den tekniske del på hjemmesiden. Jeg går i gang efter jeres accept, og efter et stykke tid evaluerer vi resultatet og drøfter eventuelle ændringer eller nye tiltag. Alt efter hvad I har brug for, vil samarbejdet slutte, når opgaven er løst eller fortsætte løbende.

Pris for SEO

Prisen afhænger af, hvor mange timer jeg skal bruge. Ved nogle typer opgaver kan det være en fordel at aftale et antal faste timer, jeg bruger på opgaven hver måned. Der afregnes på timebasis efter gældende timepris og der faktureres månedsvis bagud per. påbegyndte halve time. Gældende timepris kan oplyses ved kontakt.